Hvad er kropsterapi?

Din krop kan fortælle dig, hvordan du har levet dit liv. Følelsesmæssige påvirkninger som angst, depression, sorg og stress kan sætte sig i kroppen og give spændinger eller smerter. På samme måde kan din fysiske tilstand, som feks. fysiske skader og ledsmerter, påvirke dine tanker, følelser og din sindstilstand.

En travl hverdag kan sætte sig som spændinger i nakken og give hovedpine, ligesom forkert arbejdsstilling kan give rygsmerter eller musearm. Kropsterapi er et middel, der kan hjælpe dig med at tage hånd om disse problemer.

Kropsterapi er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Velvære kan ikke isoleres til kun krop eller sind, da de er tæt forbundne. Kropsterapien går ind og arbejder med både det fysiske og psykiske og sammenhængen mellem dem. 

Hvad kan kropsterapi gøre for dig?

Har du en presset hverdag? Uro i kroppen? Eller har du svært ved at falde i søvn?

Så kan kropsterapi måske være en hjælp for dig. Kropsterapi kan hjælpe dig med at behandle eller lindre:

  • Stress
  • Tankemylder
  • Angst
  • Depression
  • Ledsmerter
  • Søvnproblemer
  • Fysiske skader
  • Migræne
  • Spændinger/anspændthed

Vores liv stiller store krav til os, og hos nogle kan det sætte sig i kroppen som spændinger, smerter eller stress.

Kropsterapi bygger på tanken om, at kroppen er en helhed – at krop og sind hører sammen.

Derfor forsøger jeg med min kropsterapi altid at finde de bagvedliggende årsager til din krops tilstand. Når du bliver bevidst om, hvad din krop fortæller dig, bliver du bedre til at lytte til og forstå din krop.

Kropsterapien kan med andre ord skabe en bedre forbindelse mellem din krop og dit sind, og på den måde behandle årsagen til dit problem i stedet for blot symptomerne.

Hvordan foregår en behandling?

Jeg starter med at spørge ind til din situation for at finde frem til, hvordan jeg kan hjælpe dig bedst muligt. Herefter vil behandlingen være på briksen, hvor jeg vil bruge dybdegående massage, akupressur, zoneterapeutiske tryk og guidet vejrtrækning.

Den guidede vejrtrækning får dig til at slappe af i kroppen og give slip på spændinger. Det giver samtidig en indre ro og følelse af frirum til fordybelse og nærvær.

Efter behandlingen får du et glas vand. Jeg anbefaler at drikke rigeligt med væske resten af dagen, da du udskiller ophobede affaldsstoffer i løbet af behandlingen.

Scroll til toppen