Om Mig
Mit navn er Birgitte Vejrup. Jeg er 40 år gammel og bor i Søvang (Dragør) med min mand og vores tre børn.
Jeg er uddannet sygeplejerske fra 2009 og tog en sundhedsfaglig kandidatuddannelse i 2013. I 2019 videreuddannede jeg mig til TOTUM kropsterapeut i København.
Jeg ved fra egen erfaring, hvor meget en travl hverdag med både børn og karriere kan sætte sig i kroppen og give spændinger, smerter og uro.
I 2019 prøvede jeg kropsterapi for første gang og har siden oplevet, hvor stor betydning det har for mit velbefindende at kunne mærke min egen krop, opleve min vejrtrækning og acceptere det, jeg mærker i kroppen.
Efter jeg prøvede kropsterapi for første gang, har det været mit ønske, at så mange som muligt skal få glæde af kropsterapien og prøve det på egen krop.
Videre har jeg uddannet mig til kropsterapeutisk yogalærer, hvor jeg både tilbyder hold i mit anneks og individuelle forløb. Det at kombinere kropsterapien med kropsterapeutisk yoga er en faktisk måde, at arbejde med sig selv på og mærke hvordan du egentlig går rundt og har det.
I mine behandlinger af børn har jeg opdaget, hvor vigtigt zonerne under fødder er. Derfor har jeg taget et RAB zoneterapi kursus for babyer, som jeg glæder mig til at kunne tilbyde i min klinik til august 2023.