
Kropsterapeutisk Online Yoga for unge & voksne - mærk din krop & dit sind
Velkommen til et online yogaunivers, hvor du får mulighed for at skabe mere ro, energi og balance i dit liv – uanset hvor du er. Birgitte Vejrups yogaunivers er skabt til unge & voksne i alle livsfaser og niveauer. Her handler det ikke om at præstere, men om at lytte til kroppen og bevæge sig med bevidsthed og nærvær ind i øvelserne. Det gælder ikke om at komme ud i øvelsen, men hvad der sker i din krop når du er på vej ud i øvelsen.
Hvad er kropsterapeutisk yoga?
Kropsterapeutisk yoga er en blid, men samtidig dybdegående praksis, der forbinder krop, sind og følelser. Det er en meditativ og styrkende form for yoga, hvor du arbejder med bevægelser, åndedræt og kropsbevidsthed for at give slip på spændinger og mønstre, der holder dig tilbage – både fysisk og følelsesmæssigt.
I vores online forløb får du værktøjer til at komme tættere på dig selv og skabe en bæredygtig praksis, som du kan tage med dig ud i hverdagen. Vi arbejder med dynamiske bevægelser, rolige flows, meditation og åndedrætsteknikker, som tilsammen styrker din fleksibilitet, balance og mentale klarhed.
Hvorfor vælge online yoga?
Online yoga giver dig friheden til at dyrke yoga, når det passer dig – derhjemme, i sommerhuset eller på rejsen. Du bliver guidet trygt og kærligt gennem sessionerne, som varierer i længde fra 10 til 45 minutter. Alle sekvenser er på dansk og tilpasset både nybegyndere og øvede. Du bestemmer selv tempo og intensitet – og vigtigst af alt: du møder op præcis som du er.

Fordelene ved kropsterapeutisk yoga
- Øger styrke, smidighed og kropsbevidsthed
- Skaber ro i nervesystemet og reducerer stress
- Giver adgang til dybere følelser og uforløste spændinger
- Understøtter kroppens naturlige helingsprocesser
- Forbedrer åndedræt, fordøjelse og energi i hverdagen
- Hjælper dig med at stå stærkere i dig selv og møde livet med mere ro og klarhed
Et kærligt og trygt rum for dig
Min undervisning er båret af nærvær, accept og respekt for, hvor du er. Der er plads til hele dig – også det, der er svært. Yogaen er et redskab, du kan bruge til at møde dig selv ærligt og medfølende. Det handler ikke om at gøre det perfekt – men om at være i kontakt og bevæge dig med intention og omsorg.